Nu har vi fået en fin og velholdt Najad 390 til salg. Båden er under klargøring, og kommer i vandet et par uger efter påske. Den er PT i en hal i Nykøbing Sjælland, og er ikke klargjort endnu. Derfor ingen billeder endnu. En Najad er et sikkert valg, hvis man går efter en solid klassiker, som kan tage dig jorden rundt, skulle man have disse lyster. Og denne her har også været over Atlanten et par gange. Sidst i 2000. Båden fik ny rig/sejl for ca 10 år siden, og de er stort set ikke brugt siden. Den blev lavet om til rullemast, for at lette håndteringen. Hynderne er fra 2018/19, og teakdækket blev skiftet i Hundested for ca 20 år siden. Inden den kommer i vandet, bliver bunden slebet og malet, og motoren får et fuldt service. Der er også kommet nye Tru-Design skroggennemføringer i. Når båden er kommet i vandet, og er klargjort kommer en mere detaljeret beskrivelse. Prisen er sat lavt, da momskvitteringen ikke kan fremskaffes, og da båden fortjener at komme ud på eventyr igen.